Introducing
PART TWO & YOU
Simone Lykke
Mød skuespilleren Simone Lykke, der er en af vores tre nye brand ambassadører. Hun har udvalgt sine personlige favoritter fra efterårets smukke Part Two kollektion.
Introducing
PART TWO & YOU
Simone Lykke
Mød skuespilleren Simone Lykke, der er en af vores tre nye brand ambassadører. Hun har udvalgt sine personlige favoritter fra efterårets smukke Part Two kollektion.
Interview - Simone Lykke
Du er oprindeligt uddannet journalist fra RUC, hvordan skete skiftet så du endte som skuespiller?
”Jeg var faktisk skuespiller allerede før, jeg startede på min uddannelse. Jeg havde netop indspillet min første store rolle i spillefilmen Hundeliv, men har altid haft en higen efter at vide og forstå mere. Så uni var det perfekte sted for mig sideløbende med skuespillet. Det var først i slutningen af første år på kandidaten, at jeg måtte kaste håndklædet i ringen og erkende, at skuespillerkarrieren tog mere og mere fart, og jeg måtte dedikere mig 100% til det. Og sådan har det heldigvis set ud lige siden, så kandidaten må vente lidt endnu.”
Hvad er det hårdeste ved at være skuespiller?
”Der er mange ting, der er både svære og hårde ved at være skuespiller, men det er jo gældende i de fleste fag. Dog er ustabiliteten og usikkerheden noget man skal vænne sig til eller lære at rumme. De “negative” ting er for mig tingene udenom og ikke selve jobbet, så tingene er hurtigt i balance, hvis man er heldig at have job ofte. Det kan være hårdt, at der ikke er en opskrift på vejen til succes, men så tvinges man til at tage chancer og udfordre sig selv, så der kan heldigvis findes positive vinkler i det meste.”
Hvordan begyndte din interesse for skuespil?
”Da jeg var omkring 10 år optog Bille August “Frøken Smillas fornemmelse for sne” i min opgang/gård i nogle uger. De forvandlede det hele fra sommer til vinter, hvilket var fuldstændig magisk og en kæmpe oplevelse for mig. Men allerede før det optrådte jeg for baggårdens børn. Så jeg har nok altid haft en indre performer i mig og elsket at få folk til at grine.”
Hvad skiller du dig aldrig af med i din garderobe?
”Jeg er faktisk en af dem, der slet ikke har et problem med at skille mig af med ting generelt. Jeg føler mig ikke særlig tilknyttet til ting eller tøj, så jeg skiller mig løbende af med ting. Det kan så godt irritere mig af og til, når trends kommer tilbage, men den klarer jeg nok haha…”
Hvad bliver du inspireret af?
”Jeg bliver inspireret af meget forskelligt. Jeg bliver blandt andet inspireret af brands, der tager stilling til den verden, vi lever i. F.eks. Mater, der laver helt fantastiske møbler af overskydende fiskenet. Det kan jeg kun have respekt for, når de derudover ikke går på kompromis med designets æstetik. Derudover er jeg meget inspireret af de mennesker, jeg har omkring mig. Hapser tit lidt af deres idéer og veninder med god stil er jo et udvidet klædeskab.”
Hvad er god stil for dig?
”Personlig. Tøj fortæller så meget om det menneske, der bærer det. Og god stil er en stil, hvor man går præcis i det, man har lyst til og føler klæder en uden at bukke under for trends osv. Man oser af selvtillid, når man har tøj på man føler for, og det er god stil i mine øjne.”
Hvad kommer vi aldrig til at se dig i?
”En bøllehat. Den fatter jeg simpelthen ikke, men jeg kan godt se, at jeg er ret alene om det haha…! Respekt til ’bøllehattebærerer’, men den kommer aldrig til at pryde mit hoved. Eller. Man ved selvfølgeligt vel aldrig ;)”