Tilmeld dig her og få 10% i rabat på din første ordre.

 

TIME TO SLOW DOWN

Anne Mette Kirk

 

I en tid, hvor intet er som det plejer kan det være befriende at iklæde sig et afslappet outfit og sætte sig med en god bog. Vi har bedt vores brandambassadør, forfatteren Anne Mette Kirk om at give 3 gode bud på bøger, der alle har haft en stor betydning for hende.

”Hver gang min hjerne eller mit hjerte er på overarbejde søger jeg mod litteraturen. Jeg forsvinder ind i fiktionens verden og hepper på hovedpersonen, gruer for slutningen – alt imens en sjælden ro falder over mig, hvor jeg for en stund glemmer mine egne bekymringer. Her kommer tre af mine internationale favoritter, som jeg håber på, kan fængsle dig til sidste punktum”

Sådan siger forfatter & vores brandambassadør Anne Mette Kirk.

Anne Mette Kirks anbefalinger:

1.

Et lille liv af Hanya Yanagihara

 “Bogen er på næsten 800 sider, så den er ikke slugt efter en enkelt aften i sofaen. Til gengæld tilbyder den en foruroligende og rørende fortælling om fire studiekammerater fra Massachusetts og deres ubrydelige venskab. Når du er fremme ved bogens sidste side, føler du ikke længere, at du har læst en bog, men mere at du har overværet fire menneskers skæbner på aller tætteste hold.”

 

2.

Ekstremt højt og utrolig tæt på af Jonathan Safran Foer

 “Cirka en gang om året genlæser jeg dette fantastiske mesterværk fra 2005. 9-årige Oscar Schell fra New York, der har mistet sin far efter terrorangrebet den 11. september. Han er tynget af sorg, men en dag finder han en nøgle, som han tror kan kaste lys over faderens sidste timer og så begynder den fine og næsten magiske fortælling, hvor Oscar jager sandheden om sin fars død. Hjerteskærende og finurlig på samme tid.”

 

3.

Vuggevise af Leïla Slimani

”Marokkanskfødte Leïla Slimani er forfatteren bag den gruopvækkende thriller ’Vuggevise’. Romanen foregår i Paris, hvor vi allerede på første side bliver vidne til et ungt forældrepars værste mareridt. Resten af bogen fortæller den skæbnesvangre historie om, hvordan det kunne gå så galt for familien og deres barnepige Louise. En alarmerende bog om moderskab, køn og klasseforskelle.”