Tilmeld dig her og få 10% i rabat på din første ordre.

 

Introducing

 

PART TWO & YOU

 

Anne Mette Kirk

Anne Mette Kirk er forfatter og ny brand ambassadør for Part Two. Vi bad Anne Mette om at vælge hendes personlige favoritter fra Part Twos efterårskollektion. Her kan du se, hvad hun valgte og finde ud af, hvorfor hun sagde sit job op hos Kongehuset og forfulgte drømmen om at blive forfatter.

Interview - Anne Mette Kirk

 

Du arbejdede som presse- og kommunikationsrådgiver i Kongehuset, og kastede dig så ud i at blive forfatter med din debutroman KNUST. Hvor fik du modet og motivationen fra?

“Jeg sad virkeligt i et drømmejob fuld af udfordringer, fantastiske oplevelser og spændende rejser, men en ny drøm meldte sig. En drøm om at skrive den roman, der begyndte at tage form i mine tanker. Det føltes ikke modigt at forfølge drømmen, det føltes bare rigtigt. Motivationen manglede på intet tidspunkt. I begyndelsen da jeg skrev på KNUST, ringede mit vækkeur klokken 05.00 om morgenen, så jeg kunne skrive løs, inden min familie stod op. I arbejdet som forfatter fandt jeg en drivkraft, som jeg ikke anede, jeg besad.”

 

Var det en svær beslutning?

“Ja og nej. Ja, fordi jeg elskede mit job i Kongehuset, og nød at rejse til Burkina Faso med Kronprinsessen og landet rundt med Dronningen på sommertogt med Dannebrog, men heldigvis har jeg oplevelser til en hel livstid fra Kongehuset. Men grundlæggende var beslutningen ikke svær. Jeg tror på at forfølge drømme og være i bevægelse gennem hele livet. Da mit forlag tilbød mig en kontrakt på to bøger, sagde jeg op med bævrende underlæbe, men jeg har aldrig fortrudt. Kun glædet mig til et nyt kapitel.”

 

Hvordan har dit liv ændret sig siden du skiftede karriere til forfatter?

”En masse har ændret sig! Jeg har jo kastet mig ud i noget helt nyt, så jeg er konstant på tynd is og må prøve mig frem. Da KNUST udkom, mærkede jeg en kæmpe ro indeni, oplevelsen fra start til slut var så fin. Men jeg havde ikke regnet med, at bogen havde solgt så godt og fået så flotte anmeldelser og at Nordisk Film har købt filmrettighederne. Aller gladest bliver jeg nu, når jeg læser de mange mails og beskeder, som læsere sender til mig, hvor de skriver, at KNUST har rørt dem. De er alle gemt i en mappe på min computer, der hedder ”Læses på en regnvejrsdag.”

 

Har din stil ændret sig efter dit jobskifte?

”I Kongehuset var jeg ofte i kjole og stiletter eller i et jakkesæt. Jeg bruger fortsat de samme items, men jeg styler dem anderledes. Kjolerne bliver brugt til sneakers og blazerne bruger jeg sammen med en t-shirt. Jeg har dage, hvor jeg sidder dybt begravet i mit manus, så er jeg gerne i nattøj eller hættetrøje. Hvor andre dage har jeg møder eller foredrag og så nyder jeg ekstra meget at hoppe i en fin kjole eller en flot jumpsuit. Men min stil har ikke ændret sig grundlæggende.”

 

God stil for dig er?

”God stil er for mig, når man tænker lidt langsigtet, og ikke bare køber tøj, som kun holder kort tid. Derfor elsker jeg kollektionerne fra Part Two. Jeg ved, at pasformen er perfekt, kvaliteten er i top, og at tøjet vil overleve i min garderobe sæson efter sæson. Jeg støder tit på råd, om hvordan man bør klæde sig, så det passer til ens alder, det er noget fis! Jeg fylder 40 år lige om lidt, og jeg vil fortsat klæde mig lige præcis, som jeg lyster. Jeg ser ingen grund til at droppe hverken sneakers eller læderbukser, når jeg fylder 80 år.”

 

Hvor finder du inspiration til din egen personlige stil? 

”Lige som inspirationen til mine bøger, så finder jeg inspiration til min stil alle vegne. Det kan være farvekombinationen i et maleri eller et billede af en smuk kvinde på Instagram. Jeg har dage, hvor jeg går efter et klassisk look i mørke farver og andre dage, hvor farverne står i kø. Jeg vil helst ikke puttes i en særlig kasse, som jeans-type eller klassisk, men udtrykker mig frit efter humør, lejlighed og fantasi.”

 

Hvad skiller du dig aldrig af med i din garderobe? 

”Jeg har en del i min garderobe, som har været der i 10 år, og som overlever hver en oprydning. Min Chanel taske, som jeg købte til mig selv, da min mand og jeg blev gift. Et par baggy læderbukser, som jeg fandt i en genbrugsbutik til 20 kroner og min sorte figursyede blazer fra Part Two. Og så har jeg en svaghed for sømandstribede t-shirts, som duer til alt, både møder på forlaget og skrivedage hjemme foran computerskærmen.”

 

1 Produkt
Dark Navy
Part Two
TehillaPW Jumpsuit
1000,00 kr.