WE CARE ABOUT THE PLANET

Når vi designer tøj har vi altid fokus på alle detaljer, som skaber det bedste produkt, og samtidig  ønsker vi at have fokus på at forbedre os og tage skridt i den rigtige retning i forhold til miljø, dyr og mennesker – for udviklingen i verden optager os og bekymrer os, og vi ønsker at gøre det bedre.  

Vi samarbejder med vores leverandører for kontinuerligt at forbedre forholdene i vores produktionsled, og derfor skal alle vores leverandører blandt andet underskrive vores Code of Conduct, Chemical Restriction and Ethical Sourcing requirements. Vores audit og kemikalie testprogram er med til at sikre, at vi lever op til vores egne og internationale standarder for at producere under ordentlige produktionsforhold for medarbejdere og for miljøet hos vores producenter. Vi har desuden forbudt al brug af ægte pels og angorauld, og vores dyrevelfærdspolitik forbyder helt generelt uetisk behandling af dyr.

Vi designer og producerer tøj af høj kvalitet, som vi er stolte af og som, vi håber, vores kunder vil beholde i mange år frem. Vores tidløse design, håndværket og vores kvalitet skal sikre, at vores tøj har en lang levetid. Det er netop en af de bedste måder at passe på miljøet, at vi ikke overforbruger, men passer godt på - og beholder vores tøj gennem lang tid. Så det er Part Twos ambition at skabe tøj i et design og af en kvalitet, som holder.

 
Billede til PArt Twos CSR side.

Dette arbejder vi på lige nu:

 

• At øge vores brug af økologisk bomuld.

• At indkøbe mere BCI bomuld (Better Cotton Initiative). Læs mere om BCI her. BCI er en global organisation, som arbejder på en mere bæredygtig bomuldsproduktion i verden. Bomuldsfarmerne bliver bla. trænet i at bruge et minimum af pesticider og mindre vand.

• Vi vil reducere vores brug af almindelig viscose og i stedet anvende EcoVero viscose, som er produceret i et lukket system, således at kemikalier og vand bliver genbrugt.

• Vi vil øge vores brug af genanvendt polyester i stedet for konventionel polyester. Genanvendt polyester kommer enten fra brugte vandflasker eller fra fraklip i produktionen.

• Vi vil fortsat sikre, at al vores mærkning af tøj sker på genanvendt papir, og at vi fortsat producerer alle vores kataloger og brochurer på FSC certificeret papir.. FSC sikrer, at træet kommer fra kontrollerede plantager, så der bliver plantet nyt, når der fældes.

 

Part Two er ejet af DK Company, og du kan læse mere om DK Companys arbejde med CSR her